søndag den 15. februar 2015











I disse mørke, kolde og grå vinterdage drømmer jeg mig tilbage til den sommer hvor jeg besøgte Paris med min familie samt nogen af vores venner. Det var en skøn ferie med massere af solskinsvejr, gåture i Paris' travle gader, lækker fransk mad på hyggelige caféer, gademusik på hvert et hjørne, fin udsigt fra pariserhjulet, Eiffeltårnet og andre høje bygninger, crossaints, baguettes, vin og alt der der ellers tilhører den franske kultur. Jeg savner godt nok Paris og glæder mig til, at jeg en dag skal tilbage igen. Taget i betragtning, at jeg dengang kun knipsede billeder med mit lille digitalkamera, syntes jeg, at billederne er ganske fine og perfekt beskriver den gode stemning, der er i den smukke storby.
Au revoir!

mandag den 26. januar 2015

to someone special

Jeg håber ikke jeg er den eneste der har svært ved at give gaver til de venner og veninder man er tætte med eller man har kendt længe. Det er ikke blot svært fordi det bliver til mange gaver i den tid man kender hinanden, men også fordi jeg selv er fan af personlige gaver. I år følte jeg mig ekstra kreativ på den front og fandt på at lave disse "open when..." breve til to af mine bedste veninder. Jeg syntes personligt selv, at det er en mega sød gave og noget alle vil blive glade for. Jeg vil råde jer til kun at give denne gave til mennesker i kender godt, da det bliver til mange breve, søde ordkys og dejlige minder man skal have ned på papir. Hvis man ikke føler denne gave er nok, kan man give en oplevelse ved siden af. Det er altid en sikker vinder. 
Jeg håber dette indlæg hjalp jer på nogen måde. Det er første gang jeg begiver mig ud i den her type blogpost, men hvis i vil se mere i denne stil så skriv endelig. Kys 

mandag den 19. januar 2015



 Jeg er nok en af de sidste i bloggerverden til at poste nytårsbilleder, men jeg tænkte bedre sent end aldrig. Jeg havde en super hyggelig aften i selskab med 4 af mine yndlings mennesker, massere af champagne, vin & god mad, funklende stjernekastere, musik og dans natten lang, grineflip, lange samtaler om alt & intet og en fantastisk start på 2015.
Jeg har ikke været den mest aktive blogger i 2014, men det skal der ændres på nu. Jeg har tænkt mig at  lægge mere arbejde i bloggen og skrive meget mere. Jeg håber at i havde en magisk nyårsaften og at i har lyst til at følge med i fremtiden. Kys

onsdag den 24. december 2014

have yourself a merry little christmas



Hermed en rigtig glædelig jul til jer allesammen! Endelig kom d. 24. december som vi alle har ventet på. Jeg håber at i har konfekt i maven, julesange spillende i baggrunden og at i glæder jer til at danse om træet og åbne pakker. December måned er virkelig fløjet afsted og i al den tid har jeg haft disse fine og julede collager til at pynte min mac. Jeg syntes derfor heller ikke at i skulle snydes for at se dem. Baggrundene er til en 13 tommer macbook, men kan sikkert også sagtens passe til andre, så prøv dig frem. For at gemme i den rigtige størrelse, skal du bare trykke på billedet og derefter gemme. I denne omgang har jeg kun lavet 2 collager, men hvis i føler for det laver jeg gerne flere med andre temaer. Jeg håber at i får en fortryllende og magisk jul. Vi ses 

mandag den 22. december 2014




Et lille smugkig på mit elskede tøjskab. Der er ingen tvivl om at det er yndlingshjørnet af mit lille værelse. Jeg elsker den måde at det er åbent og mere overskueligt at se på. På den måde har jeg mere styr på hvad jeg har af tøj og hvad jeg evt. kan sætte sammen. På bøjlestangen hænger mine "all time favorites" og nede i skufferne er resten af mit tøj. Når jeg kigger på billedet, så syntes jeg faktisk ikke jeg har særlig meget tøj. Mange vil nok være uenig, men ifølge mig kan man aldrig have for meget. Som i måske kan gætte jer til er min stil meget klassisk og simpel. Sort, hvid og blå er det jeg klæder mig i. Derudover elsker jeg striber, denim og sneakers af hele mit hjerte. Hylderne til højre for mit tøj, er stadig en smule tomme og trænger til nogen billeder, bøger og andre pynteting men sådanne projekter er ret skønne at have foran sig.  Jeg er sikker på at jeg en dag skal have et stort walk-in-closet men ind til videre er jeg ret så glad for mit Ikea skab. kys

fredag den 19. december 2014


Jeg vil starte med at sige undskyld. Det er ingen hemmelighed at jeg sjældent opdatere min blog. Det er bare svært at finde tid i min dagligdag og der er sket meget i mit liv siden sidst. Så jeg tænkte at jeg lige ville opdatere jer med hvad jeg har lavet i mellemtiden. Disse billeder er taget fra august og helt til nu. Fra nu af vil jeg prøve at blogge regelmæssigt og hvis i ønsker at følge mere med i hvad jeg laver og fotograferer, er i velkomne til at følge min instagram.
 I modsætning til så mange andre teenagepiger ønskede jeg ikke den kæmpe store fest med massere af mennesker, shots og bytur. Nej, jeg valgte at udnytte sommeren og holdte istedet havefest for mine yndlingsmennesker. Det var den hyggeligste og længste sommeraften med hjemmelavet pizza, lang gåtur, solskin der varede hele dagen, massere af levende lys og lanterner, guitarspil ved det knitrende bål, brændte snobrød og smeltede skumfiduser, afprøvning af festival-6-mands-teltet, snak til langt ud på natten og vin og musik. Dagen efter stod den på lækker morgenmad med pandekager og frugt iført nattøj.
 For 3. år i træk, tog jeg på Wonder festiwall. Den hyggeligste festival, som finder sted lige over for Hammershus. Sammen med mine veninder i hånden har jeg fyldt mig med øl, danset til mine ben var ømme, snakket med 100 vis af forskellige fulde fremmede, sunget så højt at min stemme var væk i flere dage og hørt tonsvis af fantastisk musik. Jeg blev rørt til Lukas Graham, imponeret over Mads Langer, overvældet af Ukendt Kunstner, glad af Oh Land, nostalgisk af Ulige Numre og lykkelig over at være på Wonder Festival. 

Sidst men ikke mindst, en kæmpe omvæltning i mit liv. Gymnasie, ny klasse og nye udfordringer. Jeg har været så heldig at komme i en fantastisk klasse og jeg har lært en masse nye, søde mennesker at kende. Det er primært også dette der tager størstedelen af min tid væk fra mig og gør at min blogging har været minimal. Gymnasiet fylder virkelig meget, både det faglige og det sociale. Men jeg er helt sikker på at de 3 år på BG nok skal blive de bedste i mit liv. Jeg håber at i har lyst til at læse med igen. Kys

tirsdag den 22. juli 2014









Så stod jeg der. Omgivet af mine dejlige veninder og med sommerfugle i maven. Hele baghaven var propfyldt med mennesker, vejret var lækkert og stemningen var i top. Alle blev ellevilde da Mø gik på scenen og startede ud med sit smukke nummer "Maiden". Vi dansede og skrålede til "Dont Wanna Dance", blev overvældet af "Glass" (mit absolutte favorit nummer med Mø) og blev nostalgiske over "Pilgrim" der var hendes store gennembrud. Jeg har været kæmpe fan af Mø lige siden sidste år hvor hun blev ugens uundgåelige på P3 med "Pilgrim". Og hun skuffede bestemt ikke live, hun er så fuld af energi og hendes koncerter er altid virkelig fede. Hun er virkelig definitionen på girlpower og så elsker jeg at hun bare giver sig fuldt ud og er ligeglad med hvordan hun ser ud. Det var bestemt ikke sidste gang jeg skal til koncert med hende, vi ses igen Mø. Sent om aftenen forlod vi gæstgiveren - med  lykkelige hjerter og danse-ømme kroppe. Hvis du nogensinde skal til Bornholm eller er på ferie lige nu anbefaler jeg dit 100% at tage en aften på gæstgiveren. Gæsten inviterer til fantastiske koncerter, hygge & spisning i deres sommerhave.  Det ligger et stenkast fra Allinges hyggelige havn og er i rigtig bornholmerstil, haha, omringet af klipper. Programmet byder på grillmad i sommerrestauranten, udendørsbar gårdhaven og masser af musik med de fedeste kunstnere. Jeg har selv sat kryds ved "Choir of young believers", "Søren Huss", "Nephew", "Fallulah" og "Rune Klan og Jonathan Spang". Kæmpe tak til Mø, Gæsten og alle mine skønne venner for en fuldendt aften.